Artikler

Er visitkort stadig vigtige for din virksomhed?

Selvom man skulle tro, at visitkort var uddøende viser flere undersøgelser det stik modsatte. Visitkort er nemlig uundværlige, når man skal ud og præsentere sig selv eller sit firma. Et personligt møde med et efterfølgende håndtryk samt udleveringen af dit visitkort, er nemlig et af de mest effektive og direkte markedsføringsredskaber der findes. Derfor er visitkort for mange en stor nødvendighed, når der skal skabes potentielle samarbejdspartnere og netværkes.

Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvordan dit visitkort ser ud og hvilke oplysninger det indeholder. Derfor har vi lavet en guide til det perfekte visitkort!

 

  1. Sørg for at have alle de nødvendige informationer, som kunden skal bruge for at kontakte dig. Husk dog kun at tilføje det vigtigste, da pladsen på et visitkort er trang. Dit navn, jobtitel, telefonnummer, e-mailadresse samt hjemmeside burde være nok.
  2. 78% af hele befolkningen, husker dit visitkort bedre, hvis det er farvelagt. En god ide er derfor at gøre brug af de farver som du bruger på din hjemmeside. Dette er også med til at skabe en rød tråd, da visitkortet skal afspejle hvad din virksomhed står for.
  3. Målet med visitkortet er at sætte sig i kundens bevidsthed og tanker, hvilket gøres på bedste mulige måde ved at inkludere dit logo samt slogan. Logoet bør stjæle opmærksomheden, eksempelvis på bagsiden.
  4. Mennesker har det med at huske ansigter. Så tilføj et portrætfoto af dig selv på visitkortet. Det gør det nemmere for dem, du møder at huske dig, når de senere gennemgår deres modtagne visitkort.
  5. 72% af hele befolkningen, bedømmer din virksomhed ud fra kvaliteten af dit visitkort. Gå ikke på kompromis med designet så du kan skille dig ud for at blive husket.
  6. 39% af hele befolkningen, fravælger at handle med virksomheder, som har et visitkort der ser billigt ud. Så giv eventuelt dit visitkort et særligt præg, ved at fremhæve dele af kortet med et glansfuldt finish.
  7. Undersøgelser viser at for hver 2.000 visitkort der bliver delt ud, stiger gennemsnitssalget for din virksomhed med 2,5%. Så sørg for at få lavet dit visitkort, da det både øger salget, skaber troværdighed og udstråler professionalisme.

 

Ekstra tips til dit visitkort

  • Hvis du anvender LinkedIn, kan det være en fordel for dig at placere adressen til din LinkedIn profil på visitkortet. Dette giver en potentiel kunde mulighed for at finde dig derinde. Brug også meget gerne samme portrætfoto, som du benytter på LinkedIn.
  • Dit visitkort bør afspejle jeres visuelle identitet således at visitkortet følger den røde tråd i virksomhedens markedsføringsmateriale eller eksempelvis via farverne fra jeres hjemmeside. Lad nogle af farverne fra logoet gå igen på andre dele af visitkortet, og undgå forvirring ved at holde farverne en smule neutrale. Det gør det nemmere for kunden at huske jeres virksomhed og giver et bedre helhedsindtryk.
  • For at holde den røde tråd igennem det hele bør du også tænke over papirvalget, som bør afspejles i din virksomheds identitet. Gennemtænk derfor hvilket papir dit visitkort skal laves i, da de ikke alle skal laves i rustikt papir.

 

Tak fordi du læste dette blogindlæg: ”Er visitkort stadig vigtige for din virksomhed?”.